De "udvalgte":
Gilleleje Badehotel
Er fuldstændig som man forestiller sig et badehotel skal være. Lyse farver, lyse nætter, vidunderlig udsigt og så ovenikøbet en ægte badeafdeling. Her er stemning og stil uden at man mister følelsen af, at her kan man også slappe fuldstændig af, og vandre til stranden i tøfler og badekåbe. Og så gør det jo heller ikke noget, at Gilleleje hører til en af Danmarks mest charmerende sommerbyer.
Priser fra 1.190.- pr. værelse inkl. morgenmad.
 |
 |
| Værelse Gilleleje Badehotel |
Stemning ved Hjerting Badehotel |
Hjerting Badehotel
Ved Ho Bugt, kun 9 km. fra Esbjerg ligger vores næste perle. Hotellet har eksisteret i mere end 40 år, men efter en nylig og gennemgribende renovering er det faktisk som et helt nyt hotel. Det ligger direkte ud til strandpromenaden, værelserne er smagfuldt indrettet og med alle moderne faciliteter og her er selvfølgelig også er en fantastisk restaurant og en herlig "gammel" bar - Ship Inn.
Priser fra 1.295.- pr. værelse pr. nat inkl. morgenmad
 |
|
|
| Terrassen på Helenekilde |
Helenekilde Badehotel |
|
Helenekilde Badehotel
er måske et af Danmarks mest kendte badehoteller -og her er også helt specielt her oppe på kanten af Nordsjælland. Hele hotellet er nænsomt restaureret de seneste år, og tja - der er vel ikke så meget andet at sige, end prøv det!
Priser fra 1.095.- pr. værelse inklusiv morgenmad.
Samsø
 |
 |
| Brundby Rockhotel |
Ballen Badehotel |
Ja, nu snyder vi lidt, for vi har faktisk valgt to hoteller på øen i midten af Danmark. Ballen Badehotel og Brundby Rockhotel. To meget forskellige, men ikke mindre dejlige feriesteder.
Ballen Badehotel ligger i Ballen by og er et traditionelt badehotel med charme, selvtillid og lækker mad! Brundby Rockhotel er alt andet end traditionelt, men har til gengæld formået selv at skabe traditioner. Dogme revy og musikarrangmenter uden sidestykke eksempelvis, og sjældent har vi besøgt et hotel, med så mange skønne "hide aways" i haven.
Ballen Hotel har priser fra 899.- pr. værelse pr. nat inklusiv morgenmad
Brundby Rockhotel har priser fra 600.- pr. værelse pr. nat inklusiv morgenmad.
|

|

|
| Stammershalle Badehotel |
Værelse på Stammershalle |
Stammershalle Badehotel
Vi kan lige så godt indrømme det med det samme. Vi ELSKER Bornholm. Der er noget helt unikt ved klippeøen i Østersøen, og det er ikke kun naturen og røgerierne, vi tænker på. Lyset, stemningen, de små gode restauranter, der er skudt op rundt omkring de senere år. Svanekes kunstnermiljø, aftenerne ved Allinges havn og stranden ved Dueodde. Bornholm er vidunderlig - og her er vi faldet for Stammershalle Badehotel. Det er oprindeligt et gammelt kurhotel, men har som de andre badehoteller gennemgået en fantastisk renovering de senere par år, så værelserne er helt i topklasse. Og så ligger det på en af Bornholms smukkeste strækninger mellem Tejn og Gudhjem.
Priser fra 1.040.- pr. værelse pr. nat inklusiv morgenmad.